Den egentlige årsag til at Fausing vandværk blev oprettet i 1897 var et par meget tørre år hvor mange af byens brønde gik tørre i løbet af vinteren. Mange af byens landmænd måtte trække deres kreaturer til vands ved gadekæret.
Det var en uholdbar situation, så der skulle gøres noget. Bymændende holdt et møde, hvor der blev besluttet at oprette et fælles vandværk med vindmølle og højdebeholder på bakken syd for byen.
Der blev lejet et areal af gdr. Rasmus Peter Christensen for 99 år. Det er den længste tidsramme for leje af jord. Der blev gravet en 90 alen dyb brønd.
Vandet skulle pumpes op og til dette formål blev der købt en 4-vinget klapsejler fra Hurup Maskinfabrik i Thy.
Det var en temmelig stor vindmølle, der kørte til 1960.
I Niels Jensens dagbog står der:
Fredag den 16. april 1897: Smed Kr. Houlbjerg Assentoft har været her og opmålt til ledninger og gjort overslag til vandværk. Udvalget har gjort akkord med ham, om at anlægge vandværket for 8.500 kr.
Senere på året kan der læses:
Onsdag den 18. november 1897: Vandværket blev åbnet om aftenen.
Indtil opførelsen af det fælles vandværk i 1897 var byens vandforsyning gårdenes egne brønde, (brønden ved skolen er allerede blevet omtalt), suppleret med "Gadekjalden", der lå bag huset Vestervangsvej 11, og som var intakt med både vand og frøer helt op til tiden omkring 1940.
"Viekjalden" lå, hvor den lave del af kirkegården er i dag, ud mod Vestervangsvej. Efter navnet at dømme må det have været en hellig brønd, eller en brønd på hellig (kirkens) jord.
Opførelse af et vandværk på toppen af bakken syd for byen var et fællesprojekt, som byens borgere stod sammen om. Andelstanken havde gjort sit indtog og skulle de følgende år vise sig på flere andre områder: folk gik sammen om et projekt og nåede ved fælles hjælp et resultat.
Vandværket blev fra starten drevet af en vindmølle, en såkaldt klapsejler, der var i drift i ca. 60 år for så at blive afløst af en eldreven pumpe til at hente vandet op af den 50 meter dybe brønd.
Elna Kjærsgaard (1937) fortæller om sin far smed Kjærsgaard Pedersen:
I mange år gik min far hver aften kl. 22 op til vandværket for at se, om pumperne kørte som de skulle.
I mange år var der kun en vindmølle, der pumpede vand op i beholderen.
Når der var noget i vejen med pumpen nede i den 65 alen dybe brønd, måtte far hejses ned for at se efter den. Men først hejste man en tændt flagermuslygte ned, for så længe den brændte, var der ilt nok til, at man kunne opholde sig der. Så blev smeden ved hjælp af et spil med en stålwire, siddende i en stol, hejst ned i brønden.
Skulle man kigge ned i brønden, mens der blev arbejdet dernede, måtte man lægge sig ned på maven og forsigtigt kigge ud over kanten for ikke at der skulle falde sten ned i brønden.
Vi skulle jo holde øje med det lille lys, man kunne se dybt nede.
(Uddrag fra protokollen over Fausing Vandværk)
Fausing Vandværk 1897-2010
Deklaration:
Underskrevne Gårdejer R. P. Kristensen af Fausing deklarerer og vitterliggør herved, at jeg har givet mit samtykke til, at Fausing Vandværk anlægges på min ejendom, Mat. Nr. 12A. af Fausing By og sogn, og skal jeg og fremtidige ejere af denne ejendom stedse uden vederlag være pligtige til at have vandværket liggende på nævnte ejendom, idet vi dertil skulle afgive plads til brønd, beholder, motor og ledninger m.v.
Fausing den 14. september 1897 R. P. Kristensen
Vidner: A. Mikkelsen, K. Houlbjerg.
1904-1905: Mange møder og ekstraordinære generalforsamlinger angående utilstrækkelig vand, grundet sand i brønden.
1905: Bestyrelsens beslutning at søge en anden brøndgraver snarest muligt, da den gamle ikke kunne garantere vand og heller ikke udelukke sandet.
1906 optages et lån på 9.000 kr som afdrages i 20 på hinanden følgende år med 1/20 del om året. Det vedtages på mødet 24. februar 1906, at brønd og pumper skulle istandsættes. Formand Anton Madsen og kasserer Lærer Mikkelsen.
I 1909 er der problemer med at inddrive restancer for 1907 og 1908 i alt 6 kr. foruden medlemsbidrag 45 kr.
Betalingen inddrives ved hjælp af sagfører.
1910. Regnskab:
Indtægter: 2.257,03 kr.
Udgifter: 2.250,94 kr.
6,09 kr.
Den 17. juni 1917 vedtages at indlægge elektrisk kraft i stedet for petroleumsmotoren. Det vedtages at gå ind under Randers Elektricitetsværk. Samtidig at der købes en elektromotor, 5 1/2 h.k. for en pris af 715 kr. og installation for 265 kr.
1918: At passe motoren og lukke op for vandet når det forlanges, betales med 200 kr. for et år til R.P. Rasmussen.
Den 20. september 1921 er der ekstraordinær generalforsamling. Ved afstemningen vedtages følgende enstemmigt: det nægtes at vedblive med at sælge vand til mejeriet. Den nuværende ordning ophører den. 1. november 1921.
1926: Det bestemmes at bore i brønden under vindmotoren. Brøndborer Frans Eggers, Århus får arbejdet.
I 1939 ankede vognmand A. Friis over, at det var for stor en vandskat, bestyrelsen havde sat ham til, men var villig til at betale 5 kr. pr. opkrævning for bilvask (rutebilen). Det blev behandlet og vedtaget på generalforsamlingen, begyndende fra oktober kvartal.
Den 26. september 1947: Diskussion om der skulle være 50 års jubilæum. Da der ingen penge var at feste for, syntes man ikke at der skulle holdes jubilæum.
Den 24. marts 1953: Det overlades Nicolaj Spangberg at dyrke jorden ved vandbeholderen, mod at han klipper hækken, samt holder hegnet i orden.
Den 17. februar 1956: Det vedtages at lave en ny boring og en borerørspumpe i brønden ved vandmotoren og låne pengene i Fausing-Auning Sparekasse over 10 år.
Den 23. august 1961: Tage Thomsen optages som interessent mod at betale 25 kr. Afgiften fastsættes til 13,5 kr. pr. kvartal herefter.
Den 25. maj 1970 meddeles det på generalforsamlingen, at vandværket er gældfri.
1971: Bestyrelsen skal arbejde videre med planen om etablering af et renseanlæg, lignende det i Uggelhuse vandværk, som bestyrelsen har set på.
Den 15. august 1972: Indkaldelse fra Sønderhald Kommune med anmodning om udvidelse med Lundby Østre- og Lundby Vestre Vandværk, da Lundby Østre Vandværk var brudt sammen.
Den 31. august 1972 vedtages udbygning af vandværket med Lundby. Nyt fællesregulativ godkendt. Forslag om at markere 75 års dagen for vandværket vandt ikke tilslutning.
Den 1. december 1972: Da mange beboere i Liltved har vandmangel, er kommunen gået i gang med at forlænge dem nye 90 mm. rørledning fra Lundby til Liltved og Gl. Estrup Husene.
1973: Det koster ca. 30 øre om dagen at få vand til en villa. Det er mindre end det, en cigaret koster. Billig vand!
1974: Økonomien ved rensningsanlæg, hydroforer, nyt hus og tilslutninger, løber op i 100.000 kr. Der er lånt 60.000 kr., mangler yderligere 20.000 kr. som lånes i Sparekassen.
Den 22. januar 1975. Nybygningen markeres ved sammenkomst med øl og varme pølser i huset, hvor håndværkerne entreprenør Erik Rasmussen V. Alling, murermester Mogens Hansen Auning, smedemester Julius Jensen Fausing, karetmager H. Hansen, elinstallatør J. H. Justesen Allingåbro, kommuneingeniør B. Lynge Pedersen, sparekassefuldmægtig P. Bøjsen, redaktør Bytoft Auning, Randers Amtsavis, redaktørsekretær P. E. Holm, Randers Dagblad, bestyrelsen samt den nye vandværksassistent Arne Staal Fausing er til stede.
1976: Engbakkerne samt Nordkystvejen tilsluttet. Ny borerørspumpe bestilt. Der blev ved en fejl lagt 75 mm ledning i stedet for en 90 mm mellem Liltved og Gl. Estrupaleen. En eventuel udskiftning ved ringforbinding med Auning Vandværk vil ske på kommunens regning. Aftalt med kommuneingeniør Lynge Pedersen.
1979: Drøftelser om boring nr. 2, ingen beslutning taget. Langsigtet gæld er nedbragt til 37.000 kr.
1980: Debat om etablering af vandure, halvårlig betaling og evt. ny boring.
1983: Automatisk skylning af filtre med Silhorko anlæg, i alt 24.500 kr., smed og el-arbejde med moms i alt 38.000 kr.
I 1986 er vandforbruget 92.000 kubikmeter årligt. (ingen vandure vandskat indført)
I 1994 blev de første regninger med grøn afgift sendt ud. 1 kr. pr. kubikmeter stigende med 1 kr årligt i de næste 5 år. En del nye hovedledninger er nedlagt i forbindelse med kloakering i Fausing by.
1995: Der etableres rundkørsel ved Hovedvejen.
1996: Omlægning med helleanlæg på Vestervangsvej og Hovedvejen, hovedledningerne omlægges begge steder. I 1997 besluttes det at montere vandure, med afregning fra den 1. januar 1999.
2000: Monteret nye pumper ud til forbrugerne. Elforbruget er faldet fra 1 kw til 0,70 kw. pr. kubikmeter. Stor besparelse.
2005: Ny hovedledning til Drammelstrup, stik fra Hovedvejen til Auning Kart park. Behov for ekstra boring på grund af forsyningssikkerheden, tilbud indhentes. Ny lejekontrakt eller jorden købes af Bodil Jensen. Diverse tilladelser skal først være i orden.
2008: Jorden er købt, mat. 10k Fausing By. 932 kvadratmeter. Ny boring udført af A. Højfeldt.
2010: Alle tilladelser og tilstandsrapporter for Fausing Vandværk er i orden. Udpumpningstilladelse til 2039. Vandforbruget i 2009 faldt til 33.000 kubikmeter. Økonomien er god. Der er 160 forbrugere. Alle analyseprøver i den fineste kvalitet.
